Kirkeåret
Årets farver og højtider
De enkelte søn- og helligdage er markeret med den liturgiske (gudstjestens fastlagte forløb, dens ritual) farve, der svarer til den plads de har i kirkeåret.
Kirkeåret begynder med adventstiden. I løbet af adventstiden banes der vej for julens store højtid. Det foregår over fire søndage, og adventstidens liturgiske farve er violet - forventningen sog forberedelsens farve.
Juledag og Nytårsdag er hvid (eller gylden). Det er lyset og festen farve.
Herefter følger Hellig-tre-kongertiden, der er en tid, hvor julens budskab skal bundfælde sig og slå rødder i os, og denne tid bærer derfor den grønne farve.
Den violette farve bruges bl.a. i fastetiden, hvor den violette farve markerer forberedelse, fordybelse og forventning i forhold til den tilstundende påske.
Fastetiden indledes med en nedtælling til påske over to søndage. Septuagesima er det latinske ord for tallet 70 - underforstået antallet af dage til påske regnet i runde tal, mens Seksagesimabetyder 60 - altså 60 dage til påske - regnet i runde tal. De to nedtællingssøndage samt hele fastetiden er violet.
Den gyldne farve symboliserer det livgivende opstandelseslys (der kommer efter fastetidens). Opstandelseslyset kaster sit gyldne skær ind på påskeperioden, med undtagelse af langfredag, hvor farven er sort - dødens farve.
Pinsens og 2. juledags røde farve er Helligåndens farve. Den røde farve minder os om en højdramatisk og blodig begivenhed, der fandt sted i Jerusalem for snart 2000 år siden. Den 25. december er oprindeligt en gammel helgendag - Sct. Stefans Dag - til minde om Stefanus, der var den første kristne, som led martyrdøden på grund af sin tro på Jesus. I tiden efter Jesu død og opstandelse og himmelfart gik Stefanus omkring i Jerusalems gader og forkyndte evangeliet om Jesus som guds søn. stefanus blev pågrebet og anklaget for gudsbespottelse, og efter en skueproces blev han stenet til døde. Læs selv den dramatiske historie i Apostlenes Gerninger, kapitel 6 og 7. En stening er som bekendt en barbarisk og blodig affære, og det er netop fra dette blod, at Sct Stefans Dag har sin røde farve - midt i julens lysende, gyldne festfarve. Og på den måde bliver julens budskab sat i perspektiv.
Ordet "trinitatis" er latin og betyder "treenighed" - eller "trefoldighed", som man sagde før i tiden.Det er et teologisk begreb, der vil udtrykke den ubrydelige enhed, der er mellem trosbekendelsens tre artikler - troen på Gud fader, troen på Guds Søn og troen på Helligånden.
I hele Trinitatistiden er den grønne farve dominerende. Efter et halvår præget af store fester - jul, påske og pinse - er det så at sige blevet "hverdag" i kirkeåret igen.
Trinitatistiden er den lange pereriode oven på festerne, hvor det hele nu skal have lov til at bundfælde sig og udfolde sig - blomstre og bære frugt - og den grønne farve markerer liturgisk denne livskraftighed og frodighed.
Trinitatistidens dominerende farve er som sagt grøn. Den eneste helligdag, der her skiller sig ud er "Alle Helgens Dag", hvis farve er hvid. Til trods for, at Alle Helgen er en dag, hvor vi med sorg og savn mindes de mennesker, som døden er taget fra os, er farven alligevel lysende hvid, fordi vi har lov til at tro og stole på, at vore kære døde hviler trygt og godt i Guds stærke hænder - badet i lyset fra hans evige kærlighed og omsorg.
På Wikipedia kan du læse mere om kirkeårets liturgiske farver og på kristendom.dk finder du farvehjulet.
