Begravelse/bisættelse

Ved en begravelse eller bisættelse, aftaler bedemanden, præsten og du et tidspunkt for handlingen. Derefter kan du og præsten aftale en dag, hvor I kan tale om afdøde. Ved samtalen vil I tale om ritualerne, om afdøde og om salmer. 

Præsten kan sagtens hjælpe med salmevalg - du kan dog også forberede dig, ved at følge linket, hvor en række forslag til salmer findes: Begravelsessalmer

Dødsanmeldelse, dødsattest samt personlige papirer afleveres til kordegnen, evt. gennem en begravelsesforretning (bedemand).

Det er muligt at blive bisat eller begravet fra Sct. Mortens kirke, men også fra Gamle kapel og Østre kapel.

NB! Brug af kirken eller kapel er gratis ved kirkelige handlinger for medlemmer af Folkekirken.