FEB
02

Kyndelmisse betyder Lysmesse (Candelarum Missa). Vi markerer Kyndelmisse ved denne Liturgiske Aftensang, hvor vi gennem læsninger, refleksion, korsang og fællessalmer vil fejre, at lyset vender tilbage.
Varighed: omkring 45 min.
De medvirkende er:
Liturg: Provst Anna Helleberg Kluge
Sct. Mortens Kirkes Kor
Organist Merete Kuhlmann
Her midtvejs i vinterhalvåret indviede man i Middelalderen de lys, der skulle bruges i kirken resten af året. Nu om dage handler Kyndelmisse om at tænde lys i mørket, både konkret og i overført betydning, om at være lys for hinanden, og om tak til Gud som Verdens Lys.