Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Filosofiske Saloner - "At se sig selv i andre"

NOV
22

Filosofiske Saloner - "At se sig selv i andre"


Dato Tirsdag d. 22. november 2022, kl. 19:00
Sted Humle Ølbar, Vinhusgade 13, 4700 Næstved
Pris
Gratis
Filosofiske Saloner - "At se sig selv i andre"

Oplevelsen af livet kan ikke adskilles fra oplevelsen af "de andre". Vi fødes ind i et fællesskab og en dyb afhængighed af andre mennesker. Denne afhængighed er - på godt og ondt - kernen i vores livsoplevelse og livsfølelse. At være i verden er altid en med-væren. At tænke “sig selv” adresserer på samme tid noget andet, nogle andre end én selv - det vil sige den verden, som består af menneskelige forbindelser, menneskelige frembringelser, og som giver kontinuitet til vores liv. Det er denne uundgåelige med-væren med “de andre” som gør os i stand til at forblive menneskelige. Alt - både i vores individuelle liv og i det samfundsmæssige fællesskab - afhænger af, hvordan vi fortolker og administrerer denne gensidige afhængighed. Den Filosofiske Salon ser på, hvad det betyder, at vi må finde os selv i de andre, at der altid er noget af os selv, som også er de andre?