Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Filosofiske Saloner

NOV
30

Filosofiske Saloner


Dato Tirsdag d. 30. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Humle Ølbar, Vinhusgade 13, 4700 Næstved
Filosofiske Saloner

Filosofiske saloner

Demokratiets ulidelige lethed

Tirsdag 30. november kl. 19.00 - 21.00

Humle Ølbar

Husk Corona-pas

Demokratiet er det eneste politiske system, som lukker sine fjender indenfor, giver dem en mikrofon i hånden og udstyrer dem med rettigheder til at udtale sig. Demokratiet er også blevet kaldt den mindst ringe styreform, først og fremmest fordi det beskytter det enkelte individ, hvis rettigheder sættes over kollektivets normer. Men netop derfor hævder nogen også, at demokratiet har en tilbøjelighed til at lukke øjnene og benægte de trusler, som det kan blive genstand for. 

Politiske filosoffer har derfor understreget, at demokratiet ikke er permanent tilstand men noget, som skal vedtages dagligt gennem samtale, dialog og indgåelse af kompromisser. Men hvad betyder demokrati i dag, hvor færre og færre engagerer sig i de traditionelle demokratiske politiske processer, mens den individuelle identitetspolitik fylder mere og mere i den samfundsmæssige debat og primært har de sociale medier som anonym arena?

Fra de første kampe om demokratiet har et afgørende tema været forholdet mellem individ og fællesskab: hvornår er det individets rettigheder det gælder, og hvornår er det samfundets rettigheder, som må prioriteres? Hvordan er identitetspolitik og individuelle rettigheder forenelige med de problemer, vi som samfund og verden står over for i dag i form af f.eks. klimakatastrofer, pandemier, national og global ulighed? Hvordan vil det efter-demokratiske samfund se ud? Hvilke grænser skal/kan der sættes for individets frihed, hvor mange af de samfundsmæssige beslutninger kan træffes i fællesskab og hvad med "nettet" som arena for det fremtidige politiske liv?

Oplæg ved filosof Peter Johannes Schjødt og derefter åben samtale ved bordene om aftenens tema.

Baren er åben og tankerne kan stimuleres af et udvalg på 150 forskellige slags øl.

Drikkevarer bedes indkøbt inden foredraget begynder.

Vært er provst Anna Helleberg Kluge. Det er gratis at deltage