Kirketælling i 2022

Kirketælling i 2022

Kirketælling i 2022

# Nyheder

Kirketælling i 2022

På sogn.dk kan man slå kirker op, og se det seneste års statistik i kirken. Vil man se længere tilbage, så kan man tjekke danmarksstatistik.dk.

Det er lidt nørdet, men det kan give et godt indblik i, hvor meget kirken i et givent sogn har at lave.

I år vil vi gerne dele nogle nøgletal fra 2022:

  • Der har været over 435 arrangementer og gudstjenester
  • Af de 435 begivenheder har der været kirketælling ved 189 af dem, og der har været 12.137 deltagere i alt.
  • I løbet af året har 4046 deltaget ved højmesserne i Sct. Mortens kirke – fjernes antallet af dem som deltog ved julegudstjenesterne i år, 641 personer fordelt på to tjenester, så giver det os et gennemsnit på 65 personer ved højmesserne resten af året.
  • Ved højmesserne med nadver har 189 deltaget – det er omkring 45% af deltagerne ved højmesserne
  • Der har i 2022 deltaget 195 personer ved vores morgensangs-arrangementer
  • Vi har døbt 45 børn
  • Vi har viet 17 par
  • Dele af personalet (kirketjenere eller organist) har deltaget ved 84 bisættelser og begravelser, hvor præsterne fra Sct. Mortens kirke har deltaget ved 61 af dem. Dette er fordi kirketjenerne, Søren og Victor, også betjener Østre Kapel og Gamle Kapel, og vores organist, Merete, vikarier af og til for Sct. Peders kirke.

Som nævnt er dette ret nørdet – men vi er selv meget glade, stolte og beærede over, at I har deltaget ved vores gudstjenester og arrangementer – tak for det! Vi glæder os til at se jer alle i 2023!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed